Syd Energi, nyt domicil i Esbjerg

Det var især smuk arkitektur og en banebrydende sammensætning af energieffektive løsninger, der blev prioriteret, da Hoffmann A/S blev valgt som totalentreprenør til opførelse af domicilet.

Kunde:

Syd Energi Holding A/S

Tidsrum:

2011 - 2013

Sted:

Vildsundvej 1, 6715 Esbjerg

Omfang:

Danmarks største erhvervsaktive passivhus 210.000.000 kr. Domicilet er i alt ca.11.000 m2 inkl. et lager på i alt ca. 3.000 m2

Kontraktform:

Totalentreprise

Danmarks største erhvervsaktive passivhus

Et arkitektonisk fyrtårn

Det var især smuk arkitektur og en banebrydende sammensætning af energieffektive løsninger, der blev prioriteret, da Hoffmann A/S blev valgt som totalentreprenør til opførelse af domicilet. Syd Energis nye hovedkontor vil blive et arkitektonisk fyrtårn, når det i foråret 2013 vil stå færdigopført i det nordlige Esbjerg foran Lyshøjen.

Domicilet er i sin disponering af bygning og udearealer inspireret af nærheden til kunstværket Lyshøjen, og grunden disponeres skulpturelt som en sammenhængende cirkulær komposition.

En arkitektonisk perle, hvor funktionalitet og arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Erhvervsbyggeri med banebrydende energiprofil

Udover at være et særligt bygningsværk, bliver bygningen også Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard som plusenergihus, dvs. byggeriet vil producere mere energi, end det forbruger.

Ved at bygge efter passivhuskriterierne vil SE ikke alene halvere energiforbruget til bygningens drift i forhold til normale erhvervsbyggerier, men også tage fat på bygningens totale energiforbrug, herunder serverrum og øvrige energiforbrugende enheder.

Bygningen forsynes med et omhyggeligt udvalg af energieffektive teknologier, herunder 10 km jordslanger til køling, og der vil blive monteret 1.800 m2 energiproducerende solceller, som vil gøre bygningen til Danmarks største plusenergihus.

Det nye hovedkontor vil indeholde topmoderne konto¬r¬faciliteter, der er trimmet og indrettet, så medarbejdernes ressourcer udnyttes optimalt. Med anvendelse af nye teknologier, til bl.a. visua¬li-sering, vil medarbejderne altid have indsigt i og føle ejerskab omkring virksomhedens fremdrift. Derudover vil der i byggeriet blive indrettet velfærdsområder til understøttelse af arbejdsmiljøet samt et 500 m2 innovationscenter, hvor iværksættere indenfor energi, klima og kommunikation kan bo og benytte sig af SE’s ressourcer og faciliteter.

Det nye hovedkontor vil blive et energioptimeret skoleeksempel med isolering i topklasse og utallige sensorer, der styrer energiforbruget i mindste detalje. Termoaktive konstruktioner som grundlæggende valg giver mulighed for opvarmning og køling ved meget moderate temperaturer.

Klimastyringen vil være massiv og den overskydende energi vil blive ledt ud i den lokale energi-forsyning, så det omgivende samfund kan drage nytte heraf.

Byggeriet vil med den nyeste teknologi kunne fremvise en energiprofil, der vil sætte nye standarder for erhvervsbyggeri i Danmark og dermed vil de 350 medarbejdere hver dag kunne vise SE’s mange energi- og klimakunder, hvordan bygningsmasser kan konstrueres og optimeres.

Domicilet er formet som en cirkulær bygning med 4 etager over jorden og 1 underjordisk etage og byggeriet vil være på i alt ca.11.000 m2. Hertil kommer værksted og lager på i alt ca. 3.000 m2.

Vil du vide mere?

Steffen Hansen

Regionsdirektør i Hoffmann Byg Vest

M: + 45 6012 3720

[email protected]