Truelsbjerg Vandværk

Projektet for det nye Truelsbjerg Vandværk er udviklet af totalentreprise-teamet med baggrund i Aarhus Vand´s ambitiøse vision for fremtidens vandværk.

Kunde:

Aarhus Vand A/S

Tidsrum:

2012-2014

Sted:

Randersvej 440, Lisbjerg, 8200 Århus N

Kontraktform:

Totalentreprise/partnering

Opførelse af nyt vandværk

Truelsbjerg Vandværk bliver et fyrtårn

Læs artikel fra indvielsen 18. august 2014

Projektet for det nye Truelsbjerg Vandværk er udviklet af totalentreprise-teamet med baggrund i Aarhus Vand´s ambitiøse vision for fremtidens vandværk. Samtidig er vandværkets helt unikke landskabelige placering en sjælden mulighed for at skabe et arkitektonisk værk, som netop afspejler et visionært vandværk.

Det samlede vandværk, inkl. komplet vandbehandlingsanlæg, blev således vundet i totalentreprisekonkurrence, men også hele samarbejdsformen i partnering var en væsentlig parameter i tildelingskriterierne.

Bygningerne er opført i rustikke materialer som rå beton og galvaniseret stål garneret med facader i rustfri stålplader opsat i en bølget struktur, som det omgivende landskab spejler sig i.

Bygningen er i 2 etager, hvor alle rørføringer, udpumpningsanlæg, skylle-vandsanlæg m.m. er placeret i nedre niveau, hvor også værksted, vareind-levering m.m. er placeret. På øverste niveau er hele filteranlægget samt ankomst og mødeaktivitet placeret.

Det komplette vandbehandlingsanlæg inkl. lukkede trykfiltre er udført kom-plet i rustfrit stål.

Generelt er samspillet mellem bygningsform og vandbehandlingsanlæg prioriteret særligt højt og underbygger den enkle logistik og vandets vej gennem anlægget.

De 2.000 m3 rentvandstanke er som noget helt nyt ligeledes udført i rustfri stål og knytter sig ind på siden af vandværket i en særskilt bygning, som skyder sig ind i bakkeskråningen og således er jorddækket.

Vandbehandlingsanlægget er udlagt for en behandlingskapacitet på 400 m3 pr. time.

Bygningsanlægget og selve arbejdet i forbindelse med opførelsen er med stor respekt for det omgivende miljø og landskab.

Arbejdet sker i ren partnering med åbne kalkulationer og særdeles tæt dialog blandt alle byggeriets parter.

1. Spadestik 3.12.2012

Pressemeddelelse fra Aarhus Vand A/S

Aarhus Vand tager d. 3. december første spadestik til ”fremtidens vandværk”, der kommer til at ligge smukt i Truelsbjerg ved Trige Skov nord for Aarhus. Truelsbjergværket bliver banebrydende i Danmark inden for vandproduktion, forsyningssikkerhed, arkitektur og design.

Mandag den 3. december kl. 13.30 tager formand for Aarhus Vands bestyrelse, Hans Elbek Pedersen, sammen med regionsdirektør Steffen Hansen fra entreprenørfirmaet Hoffmann første spadestik til byggeriet. Herefter fortæller direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, om baggrund og perspektiver i projektet, og arkitektfirmaet Cubo viser prospekter af byggeriet. Arrangementet finder sted ved det nuværende vandværk på Randersvej 440, 8200 Aarhus N.

Det nye vandværk skal erstatte det nuværende, som er gammelt og utidssvarende, og med Truelsbjergværket tager Aarhus Vand hul på et helt nyt designkoncept i Danmark for vandværker og vandbeholdere. Aarhus Vand har gennem en årrække arbejdet systematisk med at højne drikkevandssikkerheden og er certificeret inden for området, og det har gjort det muligt at tage højde for en lang række traditionelle risikoelementer i forhold til drikkevandskvaliteten under designet af Truelsbjergværket. Der er indarbejdet en række konkrete, tekniske løsninger, der er med til at sikre optimal drikkevandssikkerhed.

Truelsbjergværket bliver banebrydende i Danmark inden for vandteknologi, design og arkitektur. Det nye vandværk skal både i dag og om 20 – 30 år leve op til de krav, man vil stille til et velfungerende, nutidigt og fleksibelt vandværk. Derfor er der i projektet især fokus på tilpasningsdygtige løsninger, fleksibilitet i forhold til forandringer i forsyningsstrukturen og krav til den leverede vandkvalitet. Vandværket bliver to-delt, hvor den nederste del består af en tung base af beton. Ovenpå kommer der en let stålrammekonstruktion med et stort panoramavindue mod øst med udsigt over landskabet og søen. Ved siden af hovedbygningen kommer der en stor overjordisk, cylinderformet vandbeholder i rustfrit stål. Beholderen er udviklet specielt til Truelsbjergværket og er ikke tidligere brugt i Danmark. Beholderen er et vigtigt led i at sikre vandet mod forurening, og alle dele af værket er designet til at sikre optimal drikkevandskvalitet.

Truelsbjergværket koster 55 mio. kr. og kommer til at behandle ca. 2,3 mio. m vand årligt svarende til, at værket kan levere vand til ca. 40.000 forbrugere. Det nye vandværk skal fungere som Aarhus Vands forsknings- og forsøgsvandværk for studerende, virksomheder og forsyninger, hvor nye teknologier kan afprøves.

Se præsentation af Truelsbjergværket (25 sek.): http://youtu.be/wpeMpRUWUVs

Yderligere oplysninger

Kontakt direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, på tlf. 8947 1100 eller e-mail [email protected]

Samarbejdspartnere

Hoffmann, Cubo, Moe & Brødsgaard, Silhorko, Xergi samt NIRAS

Fakta om Aarhus Vand A/S

Aarhus Vand er et selvstændigt aktieselskab, ejet af Aarhus Kommune. Vi vil gerne være Danmarks førende vandselskab. Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m drikkevand og renser mere end 30 mio. m spildevand om året. Selskabet har 230 medarbejdere, en årlig omsætning på 600 mio. kr. og anlægsaktiver for 10 mia. kr. fordelt på bl.a. 10 vandværker og 10 renseanlæg.

Vil du vide mere?

Steffen Hansen

Regionsdirektør i Hoffmann Byg Vest

M: + 45 6012 3720

[email protected]