Upgrade Cooling Water System (Isvand)

Novo Nordisk er en global og innovativ lægemiddelvirksomhed, som har været markedsleder i over 90 år inden for behandling af diabetes.

Kunde:

Novo Nordisk A/S

Tidsrum:

2017 - 2018

Sted:

Hallas Alle 116, 4400 Kalundborg

Omfang:

Etablering af nyt isvandsanlæg og udskiftning af distributionsledninger.

Kontraktform:

Totalentreprise

Novo Nordisk er en global og innovativ lægemiddelvirksomhed, som har været markedsleder i over 90 år inden for behandling af diabetes.

Novo Nordisk ønsker at opgradere deres isvandssystem i bygning AE, i Kalundborg. Det eksisterende isvandssystem er i meget dårlig stand(korroderer, udfaset komponenter, lækager mv.).

Det eksisterende isvands system er fra 1993 og det er vurderet at den resterende levetid er mellem 5 og 10 år.

For at sikre tilstrækkelig kølekapacitet i fremtiden, er der behov for komplet renovering af isvandssystemet. Det gøres ved at slå to tidligere centrifugerum sammen og etablere en komplet nyrenoveret kølecentral. I kølecentralen bliver der ligeledes bygget et indskudt dæk, hvor el tavler og frekvensomformere mv. placeres. Og der monteres forstærkningsstål på eksisterende tag, hvor tørkølere skal placeres.

Selve køleanlægget er traditionelt opbygget og består af kølemaskiner, tørkølere, buffertank, pumper, automatik mv. Hele systemet bliver koblet op på BMS og kan styres lokalt via et 22” touch panel.

Udover etablering af den nye kølecentral, skal der ligeledes etableres nye distributionsrør på HVAC loft og i klassificeret procesområde. Alle distributionsrør er udført i syrefast rustfrit stål og isoleret med enten PIR skum eller armaflex. Et ventilationsanlæg, der tidligere ventilerede de to centrifugerum, bliver komplet nyrenoveret og alle automatik komponenter og ventilatorer udskiftes.

Særligt for projektet

Projektet stiller særlige krav til dokumentation, mv. for utility systemer der forsyner til fermaseutisk industri.

Der er særlig fokus på detaljering af projektering og planlægning i en tæt pakket fabrik, hvor produktionen skal opretholdes, mens arbejderne udføres. Det kræver meget tæt dialog med kunden, udstyrsansvarlig, bygningsansvarlig, AMR mv. dvs. et projektet har mange interessanter.

  • Udfordringer med træng plads i ny kølecentral
  • Projektering og afklaringer med kunden.
  • Koordinering af entreprenører og leverandørerer og sikre alt er i overenssstemmelse med kundens ønsker.
  • Skærpede arbejdsvilkår under udførelse, da der kræves risikovurdering og arbejdstilladelse for alle aktiviteter der udføres.
  • Sikre at alle entreprenørerer bliver trænet i Novo Nordisks interne procedurer for kvalitet og sikkerhed.

Processen

2017 kv4: FASE 1 / Basic Design

2018 kv1: Detailed Design

2018 kv2: Bygningsarbejder, klargøring af kølecentral

2018 kv2: Udskiftning af distributionsrør for HVAC

2018 kv2-3: Montere udstyr, rør, el, mv. I kølecentral

2018 kv3: Etablere nye distributionsrør i procesområde

2018 kv3: Opstart og idriftsættelse

2018 kv4: Afslutning, overlevering og nedluk.

Vil du vide mere?

John Mathson Hansen

Regionsdirektør i Hoffmann Teknik

M: + 45 6012 0000

[email protected]