Godt første halvår med potentiale for fremtiden

Godt første halvår med potentiale for fremtiden

11.08.2016 - 13:56

Hoffmanns strategiske satsning igennem mange år på en ny samarbejdsmodel imellem byggeriets parter, hvor alle nødvendige kompetencer involveres tidligt i projektet, vinder frem hos såvel private som offentlige kunder. Hoffmann er lige nu medprojekterende på projekter for mere end 2 mia.kr.

Hoffmann i 2 halvår 2016

Resultat / omsætning:

Fortsat stabile resultater på projekterne, grundet dygtig projekterings- / projektledelse samt fokus på minimering af omkostningerne, har medført et lønsomt resultat på 5% for første halvår 2016 (4,7% halvår 2015).

Ordrebeholdningen er steget med 36,5% til 1.036 mio.kr., hertil skal tillægges de projekter hvor Hoffmann er medprojekterende, i alt mere end 2 mia.kr.

Involverende tilblivelse af såvel offentlige som private projekter:

Det er meget positivt, at tidlig involvering af alle nødvendige kompetencer er blevet måden byggebranchen fremover vil arbejde sammen på. Private og offentlige kunder ønsker at rådgivere og entreprenører helt fra start af projekteringen skal udvikle projekterne. Fordelene er meget bedre projekter, overholdelse af økonomibudgetter og langt færre konflikter.

”Det er meget positivt at tidlig involvering af alle nødvendige kompetencer er blevet måden byggebranchen fremover vil arbejde sammen på. Private og offentlige kunder ønsker bedre projekter, overholdelse af økonomibudgetter og langt færre konflikter parterne imellem.

Om det er private projekter som Linak’s nye administrations-/produktionsbygning på Als, KLP’s kontor-domicil i Ørestaden, hoteller i København på i alt 296 værelser, Tivoli’s projekt Hjørnet eller offentlige projekter som UC-Syd Campus i Åbenrå eller partikelcentret i Skejby (se vedlagte projektbeskrivelser), så bliver de alle sammen skabt i et fælles projektkontor, hvor ingeniør, arkitekt og Hoffmann sammen udvikler projekterne, så kundens ønsker om kvalitet, tid og pris opnås”, udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.

”Vi i Hoffmann har igennem mange år været en af de første i denne udvikling, og vi forsøger at fastholde denne position ved konstant at videreudvikle os”, udtaler Torben Bjørk Nielsen.

Af nye tiltag kan nævnes:

→ Region Next Generation, som nu omsætter for ca. 350 mio.kr. (2016).

→ Vores position som integreret landsdækkende bygge- og teknikentreprenør med opkøbet af Alpedalens VVS A/S, Techniq Installation A/S samt Installationsgruppen A/S.

Arbejdsmiljø:

Over 6.000 kunder, håndværkere, rådgivere og medarbejdere har nu gennemført og bestået Hoffmanns arbejdsmiljøkørekort, hvilket har medvirket til væsentligt færre skader på projekterne.

I første halvår 2016 har vi haft 1 skade med fravær blandt ca. 520 medarbejdere, og sygefraværet er ligeledes faldet til 1,6% (2,0% halvår 2015).

Vil du tale med os om dette?

Torben Bjørk Nielsen

Administrerende direktør

T: +45 43 29 93 00 M: +45 60 12 93 00

tbn@hoffmann.dk