Projektleder til "Råhus og Beton"

Projektleder til "Råhus og Beton"

Sidste frist 28.02

Hoffmann "Råhus og Beton" søger løsningsorienteret projektleder

Arbejdsplads
Glostrup
Selskab
Ansøgningsfrist
28. februar 2021
Hvornår kan du starte?
Efter aftale
Søg job som Projektleder til "Råhus og Beton"
Hoffmanns værdier
Hoffmanns værdier

Som vores nye projektleder bliver du en del af Hoffmann Anlæg i Glostrup, hvor du får ansvar for alle typer råhus, byggeri og betonopgaver, som primært vil være på Sjælland. Du får ansvar, masser af udfordringer og muligheden for at udnytte dit potentiale samt præge vores udvikling og vores løsninger i samarbejde med resten af afdelingen. Hos Hoffmann bliver du del af en stærk, sammentømret og decentral organisation, hvor åbenhed, tillid og involvering er nøgleord. Her får du gode muligheder for at videreuddanne dig, påvirke din egen arbejdsdag og have fokus på din personlige udvikling.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • At lede og deltage i produktionsfasen internt såvel som eksternt
  • At følge op på kvalitet, økonomi, sikkerhed og tid
  • At holde kontakt til og forhandle med bygherrer, rådgivere og leverandører
  • At styre planlægningen og gennemførelsen af entrepriser - fra tilbudsudformning til aflevering
  • At du er med til at opsøge nye kunder og markeder

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med egenproduktion eller styring inden for byggeri og betonopgaver
  • Udpræget flair for forretning og resultatorienteret
  • Har overblik, er velstruktureret samt udviklings- og salgsorienteret
  • Kommunikere klart og tydeligt, såvel skriftligt som mundtligt
  • Ingeniør eller anden byggeteknisk uddannelse

Personlige egenskaber:

  • Som person besidder du gode menneskelige egenskaber, er beslutningsdygtig og tager ansvar som projektleder
  • Du føler dig hjemme i et miljø, præget af produktion, tid og økonomi
  • God til at etablere og indgå i et tillidsfuldt og åbent samarbejde både med eksterne samarbejdspartnere og internt i Hoffmann
  • Du er engageret i at motivere og udvikle medarbejdere

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk enhed
  • Gode muligheder for at udvikle dine ledelsesmæssige kvalifikationer
  • Et job med kontakt til alle i projektforløbet
  • En stilling i en virksomhed, hvor der er højt til loftet, frihed under ansvar og gode mulighed for at påvirke sin arbejdsdag, og med stort fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og medarbejderens trivsel
  • En konkurrencedygtig løn i forhold til dine kvalifikationer

Supplerende oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte projektchef Faruk Kurtis på mobil 6012 9094 eller send din ansøgning vedlagt CV på linket. Ansøgningen bedes mærket ”Hoffmann Råhus & Beton – Løsningsorienteret projektleder”.


 

Hoffmann A/S er en del af Veidekke-koncernen – en af Skandinaviens førende entreprenører og ejendomsudviklere med 7700 ansatte og en årsomsætning i 2019 på 38,8 mia. NOK. I Danmark er vi 510 medarbejdere og havde i 2019 en omsætning på 1.8 mia. DKK med et årsresultat på 99,7 mio. DKK. Med vores samarbejdsmodel ønsker vi gennem involvering at sætte mennesket i centrum. Vi vil involvere alle byggeriets parter i vores projekter og derved udbygge vores position som Den Løsningsorienterede Partner med de involverende processer. Vi har stort fokus på et godt menneskesyn og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.



Søg job som Projektleder til "Råhus og Beton"

Er du klar til jobbet?

Faruk Kurtis

+45 6012 9094