Hoffmann Anlæg - formand

Hoffmann Anlæg - formand

Sidste frist 31.03

Erfaren og løsningsorienteret formand søges til ”Miljø & Spildevand” hos Hoffmann

Arbejdsplads
Danmark
Selskab
Ansøgningsfrist
31. marts 2020
Hvornår kan du starte?
Efter aftale
Søg job som Hoffmann Anlæg - formand
Hoffmanns værdier
Hoffmanns værdier
Til vores afdeling ”Miljø & Spildevand” søger vi en udadvendt og dygtig formand, der vil være med til at udføre anlægsopgaver inden for jord-, belægnings- og kloakarbejder, LAR-projekter og meget mere. Opgavestørrelsen kan variere og være mellem 1 – 50 millioner kr.

Hvem er vi?

”Miljø & Spildevand” er en del af Hoffmann Anlæg, som har base i Glostrup. I afdelingen er der højt til loftet og frihed under ansvar. Desuden er der gode muligheder for både at påvirke sin egen arbejdsdag og for personlig videreudvikling. I Hoffmann har vi i øvrigt stor fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og medarbejdernes trivsel.

Hvem er du?

Du er udadvendt, imødekommende, vedholdende og ikke mindst løsningsorienteret med fokus på smidighed og sparring, da vi mener, det giver et bedre, anderledes og mere udbytterigt samarbejde. Du er faglig kompetent, og kvalitet og tillid er værdier, du sætter højt. Som formand er du god til at motivere og tager ansvar for kvalitet, økonomi, deadlines, samarbejde og sikkerhed – selv når det går stærkt.

Hvad tilbyder vi?

Du vil have den daglige ledelse af håndværkere og produktionen på byggepladserne. Herunder vil dine kerneområder være:
• Planlægning af den daglige udførsel samt instruktion af håndværkere og maskinførere
• Ansættelse og afskedigelse af håndværkere i samråd med bygge- og projektleder samt styring af disse
• KS-prøvetagninger og løbende kontrol og indmåling af udført arbejde
• Opfølgning på tid, økonomi, kvalitet og ressourceforbrug sammen med bygge- og projektleder
• Have fokus på fremdrift, optimering og sikre et godt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår tilbydes på funktionærbasis samt tilskud til egen bil og udbetaling af kørepenge efter statens takster.

Hvad tilbyder du?

Du har stor erfaring med udførsel af anlægsopgaver, der er inden for ovennævnte kompetenceområder og entreprisestørrelser. Du forstår de krav, der stilles til projektets styring og økonomi, fremdrift samt dokumentation. Endvidere vil det være en stor fordel, hvis du er uddannet kloakmester og har erfaring og et godt overblik over de forskellige udførselsmetoder og teknikker, der findes på:
• Jord- og kloakarbejder
• In situ betonarbejder
• Ledningsarbejder såsom vand-, gas- og fiberledninger samt el- og kraftkabler
Og så har du taget kurserne: Vejen som arbejdsplads - Vej EU I + II

Er du stadig interesseret?

Hvis ja – og det håber vi – så send din ansøgning samt CV. Vi behandler ansøgninger løbende og forventer stillingen besat, når rette kandidat er fundet.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Froberg på mail jaf@hoffmann.dk
Du bedes sende din ansøgning bilagt CV via linket øverst på siden. Ansøgningen bedes mærket ”Hoffmann Anlæg - Formand”.

 

Hoffmann A/S er en del af Veidekke-koncernen – en af Skandinaviens førende entreprenører og ejendomsudviklere med 8568 ansatte og en årsomsætning i 2018 på 35,6 mia. NOK. I Danmark er vi 550 medarbejdere og havde i 2018 en omsætning på 1.7 mia. DKK med et årsresultat på 86,7 mio. DKK. Med vores samarbejdsmodel ønsker vi gennem involvering at sætte mennesket i centrum. Vi vil involvere alle byggeriets parter i vores projekter og derved udbygge vores position som Den Løsningsorienterede Partner med de involverende processer. Vi har stort fokus på et godt menneskesyn og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.



Søg job som Hoffmann Anlæg - formand

Er du klar til jobbet?

Jesper Froberg

+45 4329 9000

jaf@hoffmann.dk