Serviceleder

Serviceleder

Sidste frist 03.04

Hoffmann Teknik søger serviceleder til Skibby

Arbejdsplads
Danmark
Selskab
Ansøgningsfrist
3. april 2017
Hvornår kan du starte?
Efter aftale
Søg job som Serviceleder
Hoffmanns værdier
Hoffmanns værdier

Har du en el-teknisk baggrund? Kunne du tænke dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en service -og installationsafdeling hos en el-installatør og entreprenørvirksomhed, der vækster og har ambitiøse mål om at være Danmarks bedste - set fra kundens synspunkt?


Hoffmann A/S – åbenhed, tillid og inspiration

Hos Hoffmann bliver du del af en stærk, sammentømret og decentral organisation, hvor åbenhed, tillid og inspiration er nøgleord. Her får du gode muligheder for at påvirke din egen arbejdsdag og have fokus på udvikling. Som serviceleder får du derfor stort ansvar og medvirker til at gøre os til kundens foretrukne el-installatør og teknikentreprenør.


En afdeling med fokus på service

Dit overordnede ansvar bliver at sikre planlægning og gennemførelse af alle former for el-service og mindre projekter hos vores kunder. Det gør dig også ansvarlig for et hold af 6-10 elektrikere, som udfører service- og installationsarbejde for større og mindre erhvervskunder og kommuner. Det betyder, at du både leder og motiverer teamet, samtidig med at du er ansvarlig for kontakt til og forhandling med kunder, rådgivere og leverandører/fagentreprenører.


Tænk fremad og skab gode relationer

Som en naturlig del af stillingen følger du op på kvalitet, budgetter, sikkerhed og tid. Men du skal også tænke fremadrettet for at fastholde kunder, ligesom du med dit netværk og gode kontakter kan skaffe nye kunder til afdelingen. Det udfordrer din evne til at lede holdet, sikre højt serviceniveau, skabe tætte kunderelationer og se muligheder for eventuelt salg.


Kvalifikationer

  • Du er uddannet elektriker
  • Du har formentlig 2-3 års erfaring inden for el og har grundlæggende kendskab til alle former for stærkstrømsinstallationer og svagstrømsanlæg
  • 2-3 års ledererfaring vil være en fordel, men du skal som minimum besidde de menneskelige kvalifikationer, der kan gøre dig til en god leder
  • Du har erfaring med kalkulationsarbejde og indkøb

Som person

  • Er du faglig dygtig, og kvalitet og tillid er værdier, du sætter højt
  • Er du direkte i din omgangstone og føler dig hjemme i et miljø præget af elektrikere og installatører
  • Har du forretningsforståelse, er forhandlingsstærk og beslutningsdygtig samt tager en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne
  • Er du vant til at arbejde selvstændigt, men du har også de gode samarbejds-evner, der gør dig i stand til at være en god leder og bygge stærke relationer til teamet og kunderne

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Jan Ib Andersen på telefon +45 6012 9397. Du bedes sende din ansøgning + CV, mrk. Serviceleder Skibby, på teknik@hoffmann.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hoffmann A/S er en del af Veidekke-koncernen – en af Skandinaviens førende entreprenører og ejendomsudviklere med 7399 ansatte og en årsomsætning i 2016 på 30 mia. NOK. I Danmark er vi 502 medarbejdere og havde i 2016 en omsætning på 1.3 mia. DKK med et årsresultat på 60 mio. DKK. Med vores samarbejdsmodel ønsker vi gennem involvering at sætte mennesket i centrum. Vi vil involvere alle byggeriets parter i vores projekter og derved udbygge vores position som Den Løsningsorienterede Partner med de involverende processer. Vi har stort fokus på et godt menneskesyn og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.



Er du klar til jobbet?

Jan Ib Andersen

+45 60129397

teknik@hoffmann.dk