El-service
El-service

Hoffmann A/S udfører alle typer af el-arbejder og installationer - uanset opgavens størrelse
Står du med et akut problem, eller ønsker en ændring til dine installationer udført, er du kun ét opkald fra at få problemet løst. Vi stræber simpelthen efter at være den foretrukne serviceleverandør af alle typer af el-arbejde, og vores elektrikere er alle nøje udvalgt med henblik på, at de skal være service-elektrikere. De er selvsagt alle fagligt stærke, men det er også utrolig vigtigt for os, at de præsenterer sig ordentligt, holder dig som kunde orienteret og giver besked, når arbejdet er udført. De arbejder alle selvstændigt, og for at du får den mest økonomiske, kvalitetsmæssige og fordelagtige løsning, har de beføjelse til at træffe beslutninger direkte på stedet.
Vi har kontorer i Glostrup, Næstved, Skibby, Fredericia og Århus, og herfra tilbyder vi en bred vifte af kompetencer inden for bolig- og erhvervsbyggeri, herunder tekniske installationer med stor egenproduktion af el-arbejder. Vores teknikafdeling varetager alle former for tekniske installationer og el-arbejder, og råder over ca. 150 medarbejdere, og vi har heriblandt både ingeniører og teknikere inden for områderne El-Service og El-Entreprise.
Med en Hoffmann-serviceaftale vil du få et sikkert kvalitetstjek af elinstallationer og anlæg. Vi aftaler alle vores serviceaftaler individuelt med kunden ud fra en tæt og professionel dialog. Her bestræber vi os som den løsningsorienterede partner på at imødekomme alle specielle ønsker, så det samlede puslespil i din virksomhed går op. Alle vores serviceaftaler er derfor altid skræddersyet til kundernes behov.
Som en del af serviceaftalen gennemgår vi alle elinstallationer og anlæg typisk én gang om året. Du får som kunde en årsrapport, så du altid er opdateret på tilstanden af virksomhedens elinstallationer og anlæg og kender omfanget, konsekvenser, og i tilfælde af skader får de løsninger og vejledning om den økonomi, der måtte være forbundet med at afhjælpe dem. Dette er bl.a. for at sikre dig en god driftsøkonomi, sikkerhed, opretholdelse af enhver gældende lovgivning, minimering af risiko for driftsforstyrrelser og nedbrud, således at du opnår en god og sund drift hvert år.